Jeg så på da sygdommen kom Jeg så på da den fordærvede vores land Jeg så på og var forfærdet, Så på og var som lammet Da sygdommen kom Jeg stod tavs da folk skreg for hjælp Jeg stod tavs da jeg var ræd for at dø Jeg stod tavs lidt for ofte, Stod tavs lidt for længe Da folk skreg for hjælp Gud har dømt os til døden Gud har dømt os til døden O! Gud har dømt os til døden Skal vi så dø ligesom dem? Skal vi så i helvede brænde? Skal vi så bukke under for pestilensen Og dø ligesom dem? Vi spærrede dem inde i deres hjem Vi spærrede dem inde for at dø Vi spærrede de karske ind med de syge Ja, inde i deres hjem Vi har dømt dem til døden Vi har dømt dem til døden O! Vi har dømt dem til døden Jeg græd da bylderne kom Jeg græd da mine børn blev syge Jeg græd af hjertesorg, græd for vores sjæle Da bylderne kom Jeg lyttede da de spærrede os inde Jeg lyttede da både kone og børn døde Jeg lyttede i ensomhed, lyttede til mørket Da de spærrede os inde