歌曲 | Om Hundrede Aar Er Alting Glemt |
歌手 | Lumsk |
专辑 | Det Vilde Kor |
下载 | Image LRC TXT |
Jeg driver iaften og tænker og strider, | |
jeg synes jeg er som en kantret Baad, | |
og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider | |
saa ser jeg mig ingen Raad. | |
Men hvi skal jeg være så haardt beklemt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
Da hopper jeg heller og synger en Vise | |
og holder mit Liv for en skjøn Roman. | |
Jeg æter ved Gud som en fuldvoksen Rise | |
og drikker som bare Fan. | |
Men hvi skal jeg fare med al den Skjæmt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
Saa stanser jeg virkelig heller Striden | |
og ganger tilsjøs med min pinte Sjæl. | |
Der finder nok Verden mig engang siden | |
saa bitterlig druknet ihjæl. | |
Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
A nei, det er bedre at rusle og leve, | |
og skrive en Bog til hver kommende Jul. | |
og stige tilslut til en Versets Greve | |
og dø som Romanens Mogul. | |
Da er der blot dette som gjør mig forstemt: | |
Om hundrede Aar er alting glemt. |
Jeg driver iaften og t nker og strider, | |
jeg synes jeg er som en kantret Baad, | |
og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider | |
saa ser jeg mig ingen Raad. | |
Men hvi skal jeg v re s haardt beklemt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
Da hopper jeg heller og synger en Vise | |
og holder mit Liv for en skj n Roman. | |
Jeg ter ved Gud som en fuldvoksen Rise | |
og drikker som bare Fan. | |
Men hvi skal jeg fare med al den Skj mt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
Saa stanser jeg virkelig heller Striden | |
og ganger tilsj s med min pinte Sj l. | |
Der finder nok Verden mig engang siden | |
saa bitterlig druknet ihj l. | |
Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
A nei, det er bedre at rusle og leve, | |
og skrive en Bog til hver kommende Jul. | |
og stige tilslut til en Versets Greve | |
og d som Romanens Mogul. | |
Da er der blot dette som gj r mig forstemt: | |
Om hundrede Aar er alting glemt. |
Jeg driver iaften og t nker og strider, | |
jeg synes jeg er som en kantret Baad, | |
og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider | |
saa ser jeg mig ingen Raad. | |
Men hvi skal jeg v re s haardt beklemt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
Da hopper jeg heller og synger en Vise | |
og holder mit Liv for en skj n Roman. | |
Jeg ter ved Gud som en fuldvoksen Rise | |
og drikker som bare Fan. | |
Men hvi skal jeg fare med al den Skj mt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
Saa stanser jeg virkelig heller Striden | |
og ganger tilsj s med min pinte Sj l. | |
Der finder nok Verden mig engang siden | |
saa bitterlig druknet ihj l. | |
Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt? | |
Om hundrede Aar er alting glemt. | |
A nei, det er bedre at rusle og leve, | |
og skrive en Bog til hver kommende Jul. | |
og stige tilslut til en Versets Greve | |
og d som Romanens Mogul. | |
Da er der blot dette som gj r mig forstemt: | |
Om hundrede Aar er alting glemt. |