歌曲 | Holdt ned af en Tjørn |
歌手 | Svartsot |
专辑 | Maledictus Eris |
下载 | Image LRC TXT |
Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne | |
Pestilens, farsot, digredøden raser | |
Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne | |
Som soten knuger os nu - dommedagen varsler! | |
Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har nødig | |
Aldrig var jeg ærekær, og aldrig uærbødig | |
Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var få | |
Hvi gud så takker troskab med svig kan jeg ej forstå | |
Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne | |
Pestilens, farsot, digredøden raser | |
Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne | |
Som soten knuger os nu - dommedagen varsler! | |
Det begyndte med en hosten, brækning kom derpå | |
Mit bræk, det var rød af blod, og kræfterne var få | |
Guds mærke på mit bryst, det blåligrøde sår | |
Så kom der sorte blegner på min ryg og lår | |
I søvnløse nætter kom kramperne i spjæt | |
Andre gange ville pilskarpe stik vække mig med et sæt | |
Smerterne blev til bylder i armhulen og skrævet | |
Stinkende edder flød da bylderne var revnet | |
Jeg brænder op mens en skælven lammer min krop | |
Lægedom kan ej hjælpe, hverken salve eller kop | |
Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde | |
Til gud var jeg altid huld, så hvi en ende som denne? | |
Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord | |
Ingen klokkens kimen, ingen mindeord | |
Begravet med min søster - døden os alle høster | |
Aldrig mere vil jeg kende trøst ved en kvindes bryst | |
Der graves en grav til os, guds hjemkaldte børn | |
Og når vores forbandede lig når dens rand, bliver vi holdt ned af en tjørn | |
Holdt ned af en tjørn | |
Det sortner nu... |
Alle guds b rn r ddes den, d den med mange navne | |
Pestilens, farsot, digred den raser | |
Aldrig en krig eller hungersn d har haft os i deres favne | |
Som soten knuger os nu dommedagen varsler! | |
Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har n dig | |
Aldrig var jeg rek r, og aldrig u rb dig | |
Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var f | |
Hvi gud s takker troskab med svig kan jeg ej forst | |
Alle guds b rn r ddes den, d den med mange navne | |
Pestilens, farsot, digred den raser | |
Aldrig en krig eller hungersn d har haft os i deres favne | |
Som soten knuger os nu dommedagen varsler! | |
Det begyndte med en hosten, br kning kom derp | |
Mit br k, det var r d af blod, og kr fterne var f | |
Guds m rke p mit bryst, det bl ligr de s r | |
S kom der sorte blegner p min ryg og l r | |
I s vnl se n tter kom kramperne i spj t | |
Andre gange ville pilskarpe stik v kke mig med et s t | |
Smerterne blev til bylder i armhulen og skr vet | |
Stinkende edder fl d da bylderne var revnet | |
Jeg br nder op mens en sk lven lammer min krop | |
L gedom kan ej hj lpe, hverken salve eller kop | |
Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde | |
Til gud var jeg altid huld, s hvi en ende som denne? | |
Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord | |
Ingen klokkens kimen, ingen mindeord | |
Begravet med min s ster d den os alle h ster | |
Aldrig mere vil jeg kende tr st ved en kvindes bryst | |
Der graves en grav til os, guds hjemkaldte b rn | |
Og n r vores forbandede lig n r dens rand, bliver vi holdt ned af en tj rn | |
Holdt ned af en tj rn | |
Det sortner nu... |
Alle guds b rn r ddes den, d den med mange navne | |
Pestilens, farsot, digred den raser | |
Aldrig en krig eller hungersn d har haft os i deres favne | |
Som soten knuger os nu dommedagen varsler! | |
Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har n dig | |
Aldrig var jeg rek r, og aldrig u rb dig | |
Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var f | |
Hvi gud s takker troskab med svig kan jeg ej forst | |
Alle guds b rn r ddes den, d den med mange navne | |
Pestilens, farsot, digred den raser | |
Aldrig en krig eller hungersn d har haft os i deres favne | |
Som soten knuger os nu dommedagen varsler! | |
Det begyndte med en hosten, br kning kom derp | |
Mit br k, det var r d af blod, og kr fterne var f | |
Guds m rke p mit bryst, det bl ligr de s r | |
S kom der sorte blegner p min ryg og l r | |
I s vnl se n tter kom kramperne i spj t | |
Andre gange ville pilskarpe stik v kke mig med et s t | |
Smerterne blev til bylder i armhulen og skr vet | |
Stinkende edder fl d da bylderne var revnet | |
Jeg br nder op mens en sk lven lammer min krop | |
L gedom kan ej hj lpe, hverken salve eller kop | |
Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde | |
Til gud var jeg altid huld, s hvi en ende som denne? | |
Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord | |
Ingen klokkens kimen, ingen mindeord | |
Begravet med min s ster d den os alle h ster | |
Aldrig mere vil jeg kende tr st ved en kvindes bryst | |
Der graves en grav til os, guds hjemkaldte b rn | |
Og n r vores forbandede lig n r dens rand, bliver vi holdt ned af en tj rn | |
Holdt ned af en tj rn | |
Det sortner nu... |