歌曲 | Lindisfarne |
歌手 | Svartsot |
专辑 | Mulmets Viser |
下载 | Image LRC TXT |
Ud for Northumbria den fagre ø la | |
For enden af ebbe-vejen, vandret af få | |
Kranset af vand, den kolde nordsø | |
Et kloster af sten der stod på den ø | |
Forvaret af bø lger, i fred at gøre bod | |
Munkenes sjæle var frelste, de troed | |
Rædslen for storme var gemt af veje | |
For hvem ville tro, at døden ku' sejle? | |
I det herrens år syvhundred' nititre | |
En mørk vinter morgen hyllet i sne | |
Skyerne spyed' torden og lyn | |
Og orme skreg, så grimt et syn | |
Tre snekker sås, af skåret stavn hver | |
Læssed' med stridsmænd, en hendningehær | |
Ført over havet i vindenes vold | |
Væbnet i læder, brynje og skjold | |
Uden et ord, de stormed' den strand | |
Ilden i hjertet lysted for strid | |
Guds mænd må slagtes, hver eneste mand | |
Danskerne kendte kun hæder og mod | |
Brødrene kendte kun barmhjertighed | |
Som bytte for ravnen de egned' sig mest | |
De elsked' deres frelser, de elsked' deres fred | |
Men hyrden så på mens flokken blev flået | |
Huden blev heven fra kød og fra ben, | |
Skønt de havde deres herre, døde de alene | |
Ingen ku' måle sige med danskernes vrede | |
Døden de mødte i helligt højkor | |
Med sværdet til hjalten blev de gennemboret | |
Helgenblod gydtes på højaltrets dug | |
Hjemad de sejled' fra ran og slagtning | |
Hedningen, dansken, den stygge viking | |
Byttet var stort, og tabene små | |
Til de døde, de drak til de lå | |
De sang om deres ære, om gudernes gunst | |
De sang om den gode mjødbrygningskunst | |
I midgårds store sale de sang om deres dåd | |
I hjemlandets møer sæden blev såed | |
Vil verden nogensinde se dem igen | |
Der voldtog deres døtre og slagted' deres mænd | |
Stjal fra deres kirker og fyred' deres hjem | |
Det var en forsmag af, hvad der ville ske | |
Mange flere snekker var derefter set | |
Mange flere liv blev ladet i strid | |
Lindisfarne varsled' vikingetid |
Ud for Northumbria den fagre la | |
For enden af ebbevejen, vandret af f | |
Kranset af vand, den kolde nords | |
Et kloster af sten der stod p den | |
Forvaret af b lger, i fred at g re bod | |
Munkenes sj le var frelste, de troed | |
R dslen for storme var gemt af veje | |
For hvem ville tro, at d den ku' sejle? | |
I det herrens r syvhundred' nititre | |
En m rk vinter morgen hyllet i sne | |
Skyerne spyed' torden og lyn | |
Og orme skreg, s grimt et syn | |
Tre snekker s s, af sk ret stavn hver | |
L ssed' med stridsm nd, en hendningeh r | |
F rt over havet i vindenes vold | |
V bnet i l der, brynje og skjold | |
Uden et ord, de stormed' den strand | |
Ilden i hjertet lysted for strid | |
Guds m nd m slagtes, hver eneste mand | |
Danskerne kendte kun h der og mod | |
Br drene kendte kun barmhjertighed | |
Som bytte for ravnen de egned' sig mest | |
De elsked' deres frelser, de elsked' deres fred | |
Men hyrden s p mens flokken blev fl et | |
Huden blev heven fra k d og fra ben, | |
Sk nt de havde deres herre, d de de alene | |
Ingen ku' m le sige med danskernes vrede | |
D den de m dte i helligt h jkor | |
Med sv rdet til hjalten blev de gennemboret | |
Helgenblod gydtes p h jaltrets dug | |
Hjemad de sejled' fra ran og slagtning | |
Hedningen, dansken, den stygge viking | |
Byttet var stort, og tabene sm | |
Til de d de, de drak til de l | |
De sang om deres re, om gudernes gunst | |
De sang om den gode mj dbrygningskunst | |
I midg rds store sale de sang om deres d d | |
I hjemlandets m er s den blev s ed | |
Vil verden nogensinde se dem igen | |
Der voldtog deres d tre og slagted' deres m nd | |
Stjal fra deres kirker og fyred' deres hjem | |
Det var en forsmag af, hvad der ville ske | |
Mange flere snekker var derefter set | |
Mange flere liv blev ladet i strid | |
Lindisfarne varsled' vikingetid |
Ud for Northumbria den fagre la | |
For enden af ebbevejen, vandret af f | |
Kranset af vand, den kolde nords | |
Et kloster af sten der stod p den | |
Forvaret af b lger, i fred at g re bod | |
Munkenes sj le var frelste, de troed | |
R dslen for storme var gemt af veje | |
For hvem ville tro, at d den ku' sejle? | |
I det herrens r syvhundred' nititre | |
En m rk vinter morgen hyllet i sne | |
Skyerne spyed' torden og lyn | |
Og orme skreg, s grimt et syn | |
Tre snekker s s, af sk ret stavn hver | |
L ssed' med stridsm nd, en hendningeh r | |
F rt over havet i vindenes vold | |
V bnet i l der, brynje og skjold | |
Uden et ord, de stormed' den strand | |
Ilden i hjertet lysted for strid | |
Guds m nd m slagtes, hver eneste mand | |
Danskerne kendte kun h der og mod | |
Br drene kendte kun barmhjertighed | |
Som bytte for ravnen de egned' sig mest | |
De elsked' deres frelser, de elsked' deres fred | |
Men hyrden s p mens flokken blev fl et | |
Huden blev heven fra k d og fra ben, | |
Sk nt de havde deres herre, d de de alene | |
Ingen ku' m le sige med danskernes vrede | |
D den de m dte i helligt h jkor | |
Med sv rdet til hjalten blev de gennemboret | |
Helgenblod gydtes p h jaltrets dug | |
Hjemad de sejled' fra ran og slagtning | |
Hedningen, dansken, den stygge viking | |
Byttet var stort, og tabene sm | |
Til de d de, de drak til de l | |
De sang om deres re, om gudernes gunst | |
De sang om den gode mj dbrygningskunst | |
I midg rds store sale de sang om deres d d | |
I hjemlandets m er s den blev s ed | |
Vil verden nogensinde se dem igen | |
Der voldtog deres d tre og slagted' deres m nd | |
Stjal fra deres kirker og fyred' deres hjem | |
Det var en forsmag af, hvad der ville ske | |
Mange flere snekker var derefter set | |
Mange flere liv blev ladet i strid | |
Lindisfarne varsled' vikingetid |