|
Manden der kan danse under vand uden at blive våd |
|
Er gået på grund og har tabt den røde tråd |
|
Er vågnet op - har vasket makeuppen af sit hovede |
|
...rejst sig, og bare skredet fra tv showet |
|
Og ladet det dumme svin blive siddende under projektørerne |
|
Er hoppet ned fra scenen - har taget høreværnet af ørerne |
|
Er holdt op med at smile, når billederne skal skydes |
|
Har ingen rammer der skal brydes og ting der skal fortrydes |
|
Med en glød der' blevet kold - det hans forbandelse |
|
I flokken af folk med store hjerter og dårlig dannelse |
|
Som ikke har hørt noget men selv fundet deres kald |
|
I den svinesti der ligger bag en størrelse 10½ |
|
Og sætter i spurt som om at hele livet haster |
|
Er blevet ligbleg som ansigter til morgenfester |
|
Siger tak for fornøjelsen fordi han mener det |
|
Verdenen den er fuld af huller der godt kunne sluge en vinder til |
|
Alt hvad de gør - er dit ego stør' |
|
Men aldrig før har du følt dig så lille |
|
For pladen kør' ligesom den bør |
|
Men det det samme du hør' |
|
- en tur i den gamle rille |
|
Du kan ikke længere se hvem du smiler til |
|
Men bare bliv ved - for det ik' dit problem |
|
For nu smiler de -dig kan dig li' |
|
Så velkommen i den lukrative rendesten... |
|
Gucci besatte brancher - folk der vender øjne af ham |
|
Giver ham lyst til at børste alle løgne af ham |
|
Vil gerne ud nu for han har taget hele turen |
|
Og fløjlshandskerne har for længst osse ramt jorden |
|
Og solbrillerne bliver åndet på, pusset og passet |
|
Men der er kommet dybe ridser i brilleglasset |
|
Og solen skinner ikke altid når natten slutter |
|
Og man står der ...i bar røv og hjemmesutter |
|
Påvirket af sin livsstil - forsøger at holde skansen |
|
For nogen gange er det lettere bare at gå bagom dansen |
|
Men hey - det ikke dig makker! |
|
Det' verden som er syg |
|
Så rykklapperne må ud og finde en ny |
|
Og så er der plads på sengen - kun til dig knægt |
|
Jeg har sat kursen og den går sku' langt væk |
|
Fra falske venskaber og forsmåede værdier |
|
Der har ramt hovedet og stadigvæk bare stiger... |
|
Alt hvad de gør - er dit ego stør' |
|
Men aldrig før har du følt dig så lille |
|
For pladen kør' ligesom den bør |
|
Men det det samme du hør' |
|
- en tur i den gamle rille |
|
Du kan ikke længere se hvem du smiler til |
|
Men bare bliv ved - for det ik' dit problem |
|
For nu smiler de - dig kan dig li' |
|
Så velkommen i den lukrative rendesten... |
|
Når hver sans for moral og virkelighed er røget |
|
Og du står tilbage hudløs med følelserne uden på tøjet |
|
Så tag masken på og bliv alt hvad du kan blive |
|
...og bad dig i kærlighed og falsk sympati |
|
For gode råd er ikke dyre |
|
De koster 20 procent af din hyre |
|
Bare du sætter alt over styr |
|
Og kloakkerne de er stoppede folk de spænder ben |
|
Så jeg rejser mig og går fra den lukrative rendesten... |
|
Alt hvad de gør - er dit ego stør' |
|
Men aldrig før har du følt dig så lille |
|
For pladen kør' ligesom den bør |
|
Men det det samme du hør' |
|
- en tur i den gamle rille |
|
Du kan ikke længere se hvem du smiler til |
|
Men bare bliv ved - for det ik' dit problem |
|
For nu smiler de - dig kan dig li' |
|
Så velkommen i den lukrative rendesten |